Skolens opgave

Folkeskolens formålsparagraf

§1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.

§2. Folkeskolen er en kommunal opgave, jf. dog § 20, stk. 3. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at alle børn i kommunen sikres vederlagsfri undervisning i folkeskolen. Kommunalbestyrelsen fastlægger, jf. § 40 og § 40 a, mål og rammer for skolernes virksomhed inden for denne lov. Stk. 2. Den enkelte skole har inden for de givne rammer ansvaret for undervisningens kvalitet i henhold til folkeskolens formål, jf. § 1, og fastlægger selv undervisningens organisering og tilrettelæggelse. Stk. 3. Elever og forældre samarbejder med skolen om at leve op til folkeskolens formål. http://www.uvm.dk/Service/Publikationer/Publikationer/Folkeskolen/2010/Faelles-Maal-2009-Elevernes-alsidige-udvikling/Folkeskolens-formaalsparagraf

Folkeskolens formålsparagraf beskriver skolens opgave, som den er formuleret fra øverste sted… Der har dog gennem tiden været en del tvivl omkring det reelle i denne paragraf. ”Skolens formål er ikke det samme som dens faktiske funktion. De er kun ideologiske manifestationer, der markerer, hvordan man vil bilde sig selv og ind, at den pågældende uddannelse fungerer eller i det mindste bør fungerer”( Illeris 1974).

Formålsparagraffen er skrevet i såkaldt "højglanssprog" (Ziehe 2004, i Kristensen side 25), som er formuleringer der giver et billede af idealer og visioner, som kan virkeliggøres ved at videreføre disse værdier til arbejdet i folkeskolen. Denne formålsparagraf er ændret flere gange, hvilket man også skal være opmærksom på, når man går tilbage til tidligere givet kritikpunkter.

Formålsparagraffen angiver som sagt en række værdier der anses for skolens værdigrundlag, og ofte er det dette værdigrundlag der henføres til i kritikken af, at det ikke er det der foregår på skolerne. Men debatten omkring skolen opgave handler også om det faglige kontra det sociale  eller den almene dannelse.

”Skolens formål er tilværelsesoplysning, sagde filosoffen K.E. Løgstrup i 1981. “Hvad vi må stå fast på, er, at formålet med skolen er oplysning, så vi ikke af vort samfunds karakter af arbejdssamfund lader os forlede til at reducere skolens formål til at være uddannelse. Uddannelse er i skolen et afkast, som tilværelsesoplysningen giver”. Både den skolepolitiske og den praktisk-pædagogiske debat blandt skolens udøvere er selvfølgelig meget præget af netop hverdag, problemer og her og nu-udfordringer. Men der har - i hvert fald helt frem til ændringen af formålsparagraffen i 2006 - været bred tilslutning til, at skolens formål ikke er at være en læreanstalt i moderne børnevenlig indpakning, som filosoffen Jørgen Husted (2003) har udtrykt det. Skolen skal sigte meget højere, den skal gøre eleverne livsduelige.” http://api.archive.undervisere.dk/binAPI/streamfile.exe?name=FS%5CDocuments%5C41%5C55841.pdf&type=application/pdf&path=ArchiveFiles

Dette citat får mig til at tænke på det 1. princip i en lærer-etik, at lærerens handlinger skal være styret af hensynet til elevernes langsigtede bedste. (Brodersen, side 44). Men selvom lærerens handlinger er styret af hensynet til elevens langsigtede bedste, og læreren er indstillet på at undervise efter retningslinjerne i Fælles Mål og efter hensigten i formålsparagraffen, hvordan skal vi så evaluere på det. Og hvis vi ikke kan evaluere på det, hvordan ved vi så hvordan vi kan gøre det bedre. Jeg tror altid der vil være uendeligt mange forskellige opfattelser omkring emnet.