God undervisning

Min umiddelbare forståelse af, hvad god undervisning er.

God undervisning indebærer mange forskellige aspekter.

God undervisning er efter min mening, når læreren formår at skabe en undervisning der på den ene side ”fanger” eleverne og får dem til at arbejde koncentreret, og på den anden side giver dem en læring indenfor et relevant emne.

For at kunne dette skal læreren skabe et rum for læringen, hvor det er rart at være og hvor det er tilladt at ”spørge dumt” eller ”svare forkert”. Samtidigt skal der være ro og plads til fordybelse. Med ro mener jeg ikke at der skal være stille, men at der skal være et minimum af forstyrrende elementer. Læreren skal have kontrol over situationen, og vise at det er hende/ham der har ansvaret for kvaliteten af undervisningen og at han/hun godt tør tage dette ansvar.

Ud over den gode relation til eleverne, er det vigtigt at læreren er god til at formidle det faglige og til at forklare det faglige eleven har svært ved. Vi har sikkert alle prøve at spørge en lærer omkring noget vi ikke forstod, hvorefter læreren svarer på samme måde, som ved foredraget ved tavlen, samme måde som da man ikke forstod. Og hvis man selv eller en anden har mod til at spørge igen, så er svaret igen det samme. Det får en til at føle sig så dum, og resulterer i at man ikke spørger mere og lærer at acceptere at man ikke kommer til at forstå det hele.

Sådan skal undervisningen ikke være, eleverne og læreren skal have den fælles forventning om, at alle eleverne kan opnå målet for undervisningen.

Der skal sættes fokus på det der skal læres. Vi skal ikke tro at det kommer af sig selv gennem arbejdet med teksterne. Gennemskuelige mål hjælper eleven til at forstå hvad der sigtes efter at de skal lære.

Læringsmål for arbejdet med dette emne: 

• Jeg skal kende til forskellige teoretiske tilgange indenfor emnet ”god undervisning”.
• Jeg vil kende til de centrale faglige begreber indenfor emnet.
• Jeg vil vide hvilke faktorer der skal tages højde for ved planlægning af undervisning.
• Jeg vil kunne evaluere en undervisningssituation efter fastsatte mål for, hvad en god undervisning er.
• Jeg vil oprette en fane på denne blog, med metoder og andre værktøjer til etablering af god undervisning.

Elevens stemme

”I en omfattende vurdering af forskningen om skolen konkluderer Erickson og Schultz (1992) i deres opsummering, at vi i dag ved for lidt om elevers erfaringer og oplevelser i skolen. Manglen på og underprioriteringen af elevperspektivet er svært at forstå, eftersom uddannelsen primært foregår for elevernes skyld. Den store indsats og læggen vægt på uddannelsesfeltet skyldes i høj grad, at vi ønsker, at børn, unge og voksne skal tilegne sig læringserfaringer, der senere kan få betydning for det enkelte individ og for samfundet. Men hvad elevernes læringserfaringer samlet set består i, er der ikke den store interesse for hverken inden for pædagogisk forskning eller den pædagogiske debat. Fraværet af eleverfaringer synes at være en konsekvens af en systematisk fortielse af elevens stemme.” (Nordahl, Thomas (2002): Eleven som aktør, side 24)

Dette citat lægger op til debat omkring elevernes anseelse i forhold til forskningen af kriterier for god undervisning. Jeg synes det er et interessant synspunkt. Men det stiller også andre spørgsmål:

·         Er en elevs holdning til god undervisning lig med undervisning med læring, eller ville en elev have fokus på noget andet?

·         For hvis skyld er der undervisning? Er det for samfundets skyld og ikke elevernes?

·         Bliver elevernes stemme bevidst og systematisk fortiet?

Det er selvfølgelig ikke spørgsmål jeg kender svarene på, men jeg synes det kunne være en interessant diskussion at have her på bloggen. Er der nogen der kender til en bog eller en artikel, hvor der er lavet en undersøgelse over, hvad eleverne synes er god undervisning?

Jeg ville rigtig gerne vide, om elevernes oplevelser havde sammenhæng med de kriterier vi har om god undervisning fra f.eks. Meyer.

Efter arbejdet med net-opgaven

Efter at jeg nu har læst litteratur om emnet og set et foredrag på Danskernes Akademi, har jeg fået flere begreber at koble på min viden om god undervisning. Men jeg synes ikke at jeg har ændret holdning, dog har jeg nu et større overblik og sammenhæng over de forskellige begreber, og nok også et lidt mere nuanceret billede af hvad god undervisning er.

Jeg har i det følgende farvet den første umiddelbare tekst rød, og vil herefter koble noget teori på udtalelserne.

God undervisning indebærer mange forskellige aspekter. Ja, det er et stort emne, hvor der er mange forskellige aspekter der spiller ind. Jeg har heller ikke dem alle med her.

God undervisning er efter min mening, når læreren formår at skabe en undervisning der på den ene side ”fanger” eleverne og får dem til at arbejde koncentreret, og på den anden side giver dem en læring indenfor et relevant emne. Dette bekræftes i følgende citat fra: Eleven som aktør: ”Undervisningen i skolen skal åbne for de muligheder og det potentiale, der findes i enhver elev. Den bør bygge på de erfaringer og den viden, som eleven sidder inde med, og gennemføres på en sådan måde, at den stimulerer til engagement, deltagelse og aktivitet.” (side 22). Læring er desuden ifølge Ivar Bjørgen altid forbundet med tænkning(Kristensen, side 102), hvilket betyder at et emne der ”fanger” eleven, sådan at han/hun engagerer sig og arbejder koncentreret sig i forhold til aktiviteten, så skulle der være god sandsynlighed for læring.

For at kunne dette skal læreren skabe et rum for læringen, hvor det er rart at være og hvor det er tilladt at ”spørge dumt” eller ”svare forkert”. Dette forklares forholdsvis grundigt på Danskernes Akademi. Undervisning er nemlig et forhold mellem levende mennesker. Og det er vigtigt at eleven har en god relation til læreren og at der er en god atmosfære i klassen så der skabes tryghed omkring læringsmiljøet.  Samtidigt skal der være ro og plads til fordybelse. Med ro mener jeg ikke at der skal være stille, men at der skal være et minimum af forstyrrende elementer. Læreren skal have kontrol over situationen, og vise at det er hende/ham der har ansvaret for kvaliteten af undervisningen og at han/hun godt tør tage dette ansvar. Dette handler om klasseledelse. ”Lærerens og elevernes handlinger er helt afgørende for undervisningens kvalitet. Hvordan kan læreren få undervisningens indhold og form til at spille sammen på en sådan måde, at eleverne oplever og erfarer gode grunde til at følge aktiviteterne, koble sig på og være nærværende?” (Brodersen, side 237). Selvfølgelig er klasseledelse meget mere end det jeg fremhæver med dette citat, men jeg synes dette er en for mit vedkommende lidt overset side…

Ud over den gode relation til eleverne, er det vigtigt at læreren er god til at formidle det faglige og til at forklare det faglige eleven har svært ved. Vi har sikkert alle prøve at spørge en lærer omkring noget vi ikke forstod, hvorefter læreren svarer på samme måde, som ved foredraget ved tavlen, samme måde som da man ikke forstod. Og hvis man selv eller en anden har mod til at spørge igen, så er svaret igen det samme. Det får en til at føle sig så dum, og resulterer i at man ikke spørger mere og lærer at acceptere at man ikke kommer til at forstå det hele. Hilbert Meyer har nævnt meningsdannende kommunikation som en af de ti kendetegn for god undervisning (Kristensen, side 104). Det kan vel ikke komme bag på nogen…

Sådan skal undervisningen ikke være, eleverne og læreren skal have den fælles forventning om, at alle eleverne kan opnå målet for undervisningen. I Danskernes Akademi forklares det, at der er forskning der viser at realistiske, men store, positive forventninger, som læreren klart giver udtryk for, er en gevinst for undervisningen, da det ansporer børnene til at opfylde disse forventninger.

Der skal sættes fokus på det der skal læres. Vi skal ikke tro at det kommer af sig selv gennem arbejdet med teksterne. Gennemskuelige mål hjælper eleven til at forstå hvad der sigtes efter at de skal lære. Hilbert Meyer har formuleret 10 tegn på god undervisning, hvoraf et af punkterne handler om klar strukturering af undervisningen. Herunder at der er tydelige krav til proces, mål og indhold af undervisningen(Kristensen, side 104)

Jeg har stadig ikke nået mine læringsmål for arbejdet med emnet, men jeg er da nået længere end da jeg startede.